Husorden

§ 1. Husorden
Husordenen for arbejderbevægelsens kollegium udformes af beboerrådet, vedtages på generalforsamlingen og godkendes af kollegiets bestyrelse.

§ 2. Naboforhold
Vis hensyn til medbeboerne på kollegiet, der bor mange og vi skal alle kunne være her.

§ 3. Musik
Spilles i moderat lydniveau og efter kl. 24.00 skal der være ro.

§ 4 Anvendelse af fællesarealer og faciliteter.

Stk 1. Kældre
Hver beboer må maximalt opbevare én cykel i cykelkælderen under blokkene. Øvrige henvises til fællesgaragen.
Alle cykler hænges op på dertil egnede kroge (øvrige henvises til garagen).
Cykler må ikke placeres på gangarealer, foran døre og i barnevognsrum.
Arealer til cykelparkering må ikke benyttes til andre formål.
Opbevaring af øvrige genstande må kun ske i private depotrum eller møbeldepot.
Genstande tilhørende fraflyttede betragtes som hittegods og fjernes.

Stk 2. Møbeldepot
Møbeldepot må benyttes af alle beboere i begrænset omfang til opbevaring af alm. Indbo.
Alle genstande skal være markeret med dato, navn og lejlighedsnummer.
Følgende må ikke bevares i møbeldepotet:
- Brændbare væsker
- Tom emballage (her også tomme flyttekasser)

Stk 3. Vaskeriet
Må benyttes af alle voksne beboere Vaskeriet må ikke benyttes mandag formiddag, hvor der er rengøring.
Tøj skal være fjernet inden mandag morgen
Opslag skal følges.
Farvning af tøj må kun ske i den afmærkede maskine.
Fejlbehæftede maskiner skal markeres med et virker ikke skilt og fejlen skal meldes til varmemesteren.

Stk 4. Parkering af motorkøretøjer
Biler og motorcykler skal parkeres på parkeringspladsen.
Vejene øst og nord for for kollegiet er brandveje og må ikke benyttes til parkering.

Stk 5. Fælleshuset
Beboerrådet udformer og vedtager vedtægter for brug af festsalen/fælleshuset. Se vedtægter på opslagstavlen.

Stk 6.  Beboerrådets ting
Ting købt for beboerrådets penge er beboerrådets ejendom.
Beboerrådet er ansvarlig for de enkelte ting. Den ansvarlige person sørger for vedligeholdelse, reparation og supplering.
Alle beboere kan låne ting hos ansvarshavende. Låneren skal aflevere det tilbage i samme stand som ved modtagelsen.

Stk 6. Støvsugere
Støvsugere skal straks efter brug afleveres tilbage i skabet og låses
Fyldte poser skal smides i skraldeposen.
Nye poser fås hos varmemesteren.

Stk 7. Gangene
Der må ikke oplagres noget på gangene (heller ikke vasketøj).
Der må ikke holdes fest på selve gangene.

Stk 8.Fællesgaragen
Værkstedet må benyttes af alle voksne beboere.
Kun beboerrådet må anvende værkstedet til opbevaring, med mindre andet er aftalt.
Affald må ikke efterlades i værkstedet.
Oprydning sker efter endt brug, efterladte genstande betragtes som affald.

§ 5. Husdyr
Der må ikke holdes husdyr på kollegiet. Stuekultur, dvs. fugle fisk og lign. Er ikke husdyr.

Stk 1. Besøgsdyr/Besøg af husdyr

Besøgsdyr er tilladt i perioder af maksimalt 24 timers varighed og besøg af husdyr må ske maskimalt én gang per måneden. Besøgsdyr må ikke være til gene, eller på nogen måde være truende for kollegiets øvrige beboere, i disse tilfælde påkalder beboerrådet sig ret til øjeblikkelig fjernelse.

§ 6. Forhaver
bedene foran indgangsdørene ved parterrelejlighederne skal holdes fri for ukrudt af de pågældende beboere. Haveredskaber kan lånes af varmemesteren. De pågældende beboere har også ansvar for snerydning foran deres lejligheder.

§ 7. Antal beboere
Antal beboere i lejlighederne – der må ikke bo flere personer i en lejlighed end denne er nomineret til.

§ 8. Klager over overtrædelser af husordenen
Stridigheder skal forsøges løst af parterne uden tredjepersons medvirken.
- beboerrådet modtager skriftlige klager, som ikke kan løses uden.
- beboerrådet afgør det videre forløb af sagen.

§ 9.Sanktioner
Grove og/eller gentagne overtrædelser af husordenen vil kunne medføre opsigelse af lejemålet.

Beboerrådet 2010.